BILLEDER: Kender du røverne?

Politiet i Herning leder efter de to mænd på billedet.

2013_10_28_11_59_31.jpg

Politiet i Herning beder nu om hjælp til at finde de to mænd på billedet efter de mandag den 28 oktober begik et væbnet røveri mod Fredhøj Frugt og Grønt på Fredhøj Alle´1 i Herning.

Fanget på overvågning

Med kniv truede de to mænd sig til 1.450 kroner, før de stak af fra butikken. Der er ingen overvågningsbilleder fra gerningsstedet, men umiddelbart inden røveriet er de to mænd blevet fanget på overvågningsbilleder fra Din Købman på Gammel Herningvej (se billede øverst) og den ene af dem på billeder inde fra Fakta i Vestergade (se billede under artiklen).

Arm i gips

De to mænd beskrives af politiet som 25 til 25 år, 175 til 180 centimeter høj og almindelig af bygning.

Den ene af de to gerningsmænd var iført en blå jakke og kan være en lettere at genkende da han havde højre arm i gips.Den anden var iført en sort/grå jakke, grå hættetrøje og bar en sort kasket.

Alle oplysninger om de to gerningsmænd kan henvendes til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1 1 4.

 

08113_overvaag_2_0.jpg