BILLEDER: Hernings nye retsbygning

Justitsminster Morten Bødskov var blandt gæsterne, da den nye retsbygning blev indviet.

Fredag var en stor dag for de ansatte ved retten i Herning.

Den nye retsbygning på Haraldsgade blev indviet med mange officielle gæster, blandt andre justitsminister Morten Bødskov (S). Med de nye lokaler er retten i Herning gået fra fire til otte retssale, og det vil ifølge retspræsident Henrik S. Stamp få en positiv betydning for brugerne.

- Vi kan have et meget større flow af både straffe- og civilsager, og det betyder meget for sagsbehandlingstiderne, siger retspræsidenten.

Den nye retsbygning har også væsentligt flere parkeringspladser end den gamle ret i Nygade.