Billeder: Fantastisk sølvfund

En amatørarkæolog har fundet 680 gram rent sølv fra vikingetiden ved Overlund.

solv_overlund.jpg

Det var et højst usædvanligt fund amatørarkæolog Morten Nielsen gjorde, da han torsdag gennemsøgte et område ved Overlund med sin metaldetektor. 680 gram sølv fra vikingetiden formet som armringe, dukkede frem fra jorden.

- Jeg er uddannet murer, og jeg troede først, det var en bøjet murbinder. Men da jeg så, der var mønster på, gik det op for mig, hvad det var, fortæller Morten Nielsen til tvmidtvest.dk.

Den 37-årige amatørarkæolog fik sin første metaldetektor for halvandet år siden. Fredag aften gjorde han det fund, en hver arkæolog drømmer om.

- Det er helt vildt. Man går og drømmer om det og så at det sker i virkeligheden. Det er helt vildt, siger Morten Nielsen, der til daglig bor i Rindsholm.

Fantastisk fund

Sølvet er nu leveret ind til Viborg Museum. Også her er de begejstrede for fundet.

- Det er et fantastisk fund. Det er noget af det mest storslåede jeg har set nogen sinde, jeg har set komme ind på Viborg Museumstort og meget betydningsfuldt fund fra vikingetiden, siger museumsinspektør Jesper Hjermind, Viborg Museum.

Fredag fortsætter jagten på fortiden i området øst for Viborg. Her vil en større gruppe arkæologer undersøge jorden yderligere.

I vores udsendelse 19.30 fortæller vi mere om det usædvanlige fund. Se billeder her under:

solv_5.jpg

solv3.jpg

solv2.jpg

solv_4.jpg

solv8.jpg