Billeder: Fangede kæmpelaks i Storåen

Lystfisker fik laks på 18,2 kilo på krogen i Storåen. - Rent held, siger han.

020411_4Laks.jpg

Noget kunne tyde på, at lystfiskerne i Storåen går en god sæson i møde.

På sæsonens anden dag fangede Kurt Johannesen fra Holstebro lørdag sin hidtil største laks i nærheden af Stenumgaard ved Råsted.

18,2 kilo og 125 centimeter lød de imponerende cifre. Laksen blevet fanget på flue, og det tog den vestjyske lystfisker 25 minutter at lande den.

- Det var på et sted, hvor jeg mistede een sidste år. Jeg tænkte, at det var en god idé at prøve igen, og det viste sig at holde stik, siger Kurt Johannesen.

- Der er flere fisk derude

Præcis hvor mange laks han har fanget, kan han ikke huske. Men lørdagens fangst var uden sammenligning den største. Og held havde en afgørende betydning, siger han beskedent.

- Det kunne lige så godt have været en hvilken som anden, der fangede den. Det er med at være på rette tid og sted, siger Kurt Johannesen.

Han mener til gengæld, at fangsten er med til at understrege succesen for det målrettede arbejde med at sætte yngel ud i Storåen. 

- Arbejdet har båret frugt, og der er flere store fisk derude, siger han.