BILLEDER: Bil ramte hus efter uheld

En 22-årig mand slap heldigt fra uheld ved Humlum, da hans bil endte i et hus ved siden af landevejen.

280213__uheld.jpg

Hovedvejen mellem Struer og Thisted var torsdag morgen spærret efter et trafikuheld, der betød, at en af de implicerede biler blev skubbet ind i hus.

Uheldet skete klokken 6.51, da en 22-årig mand skulle køre fra Humlum ud på hovedvejen. Den 22-årige overså tilsyneladende en bil, der kørte på hovedvejen - de to biler stødte i hvert fald sammen og den 22-åriges bil blev efter sammenstødet kastet ind i et hus.

Der skete større skader på huset og de to biler, men den 22-årige og føreren af den anden bil kom ikke noget til, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

 

 

280213_7Uheld_0.jpg

280313_6Uheld_0.jpg

280213_1Uheld_0.jpg