TV MIDTVEST

Billeder: Audi-tyveri endte i dødsulykke

Dødsulykke kædes sammen med biltyveri.

Tirsdag eftermiddag blev to mænd fundet omkomne efter en soloulykke ved Ålum mellem Viborg og Randers. Ulykken skete i et sving på Gl. Viborgvej og høj fart var angiveligt grunden. De to kørte i en Audi A8, som kædes sammen med et biltyveri. 

Filmede tyveriet

Politiet har en teori om, at de to dræbte er identifiske med de Audi-biltyve, som blev vist på TV2 mandag aften. Biltyvene stjal en Audi A4 fra Randers, her filmede en salgsdirektør at biltyven køre væk med hans bil. Sammen med den stjålne Audi A4 kørte en Audi A8, som var blevet stjålet forinden i Henne ved Varde. I bilen lå der i øvrigt flere stjålne nummerplader.

Kørte om kamp

Politiets teori er, at de to biltyve er kørt om kap ud af Gl. Viborgvej i de to Audi'er. Audi A4'eren er kørt i grøften, uden der er sket noget voldsomt. De to mænd er så kørt videre i Audi A8'eren, og er endt med at køre galt.

Tilsyneladende har ingen mennesker set selve ulykken. Bilen lå et sted, så den ikke umiddelbart var synlig fra vejen.