Billeder: Al Capone brændt igen

For anden gang på få måneder var der natten til søndag brand på bodegaen Al Capone i Karup. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Tagsten lå spredt ud over hele fortovet. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Næsten hele taget var ødelagt på bygningen. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

Hele 1. salen på Al Capone brændte ud. Foto: Sebastian Andreasen, TV MIDTVEST

1 af 4

Billeder: Al Capone brændt igen

Det er kun 2 måneder siden, der sidst var brand på bodega Al Capone i Karup. Natten til søndag skete det igen.

Natten til søndag kl. 3.50 fik politiet en melding om, at der var brand på bodegaen Al Capone i Karup. Det var en mand fra Kjellerup, der opdagede branden og slog alarm.

- Hele førstesalen er udbrændt, oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er mistanke om, at det er el-installationer, der har været årsag til branden, men det er ikke fastslået.

- Vi skal have folk derud på mandag for at undersøge det nærmere, siger vagtchefen og tilføjer, at der ikke var nogen mennesker i fare ved branden.

I oktober var der også brand i bodegaen. Dengang havde politiet mistanke om at branden var påsat. Det er der ind til videre ikke noget, der tyder på denne gang.