Billede: Ulven er ved Feldborg

Så er ulven igen gået i en fotofælde. Denne gang ved Feldborg. Foto: Naturhistorisk Museum

Så er der igen godt nyt til de ulveinteresserede. I weekenden gik den midt- og vestjyske ulv for tredje gang i en fotofælde. Denne gang ved Feldborg. 

Der er meget stor sansynlighed for, det er den samme ulv, der er blevet fotograferet to gange før.

- Med sin skuffede attitude ligner ulven til forveksling det individ, der blev fotograferet ved en roekule nær Harrild Hede for en måned siden og igen nær Vinderup for tre uger siden, skriver Naturhistorisk Museum på sin facebook-side.

Naturhistorisk Museum fortæller, at kameraet ikke sidder i Nordre Feldborg plantage, men vil ikke sige præcist hvor det er placeret.

TV/Midt-Vest afholder onsdag aften en debat omkring ulve i Danmark. Har du et spørgsmål, så skriv det i kommentarfeltet.