Bilhandlere snyder kunder

Bilforhandlere snyder i stort omfang sine kunder når de sælger brugte biler. De sælger nemlig ofte bilerne uden mulighed for reklamationsret. Men dermed bryder forhandlerne loven, og det rejser nu kritik.

Købeloven siger, at forhandlere skal give privat-kunder to års reklamationsret på produktet. Det gælder også, når produktet er en brugt bil. Men sådan er virkeligheden langt fra altid i brugtbil-branchen.

En søgning på et bil-site viser næsten 2000 biler til salg med formuleringen "til afhentning," og TV/MIDT-VEST har tjekket flere af annoncerne. Det viser sig, at der som hovedregel er tale om forhandlere, der vil sælge deres brugte biler uden den lovpligtige reklamationsret på 2 år, som kunden altid har ret på ifølge købeloven.

Se indslag om snyderiet herunder: