To biler stødt sammen ved Viborg

Vejen var lukket i over en halv time.

Ulykken skete på Aarhusvej syd for Viborg. Foto: Mikkel Breinholdt

Klokken 12:59 i dag fik politiet en melding om en trafikulykke på Aarhusvej syd for Viborg.

En bil var kommet kørende ad Gl. Aarhusvej, og da vedkommende bag rattet ville højresvinge ind på Aarhusvej overså han en bil, der kom kørende mod øst ad Aarhusvej. De to biler stødte derfor sammen.

- Der er betydelig materiel skade, fortæller vagtchef med Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen.

I den første bil sad der er en 42-årig mand fra Viborg, og i den anden saf der en 34-årig fra Spøttrup. Deres tilstand er uvist, men ikke kritisk.

Oliespild lukker vejen

Ulykken efterlod en del oliespild på vejen, og den måtte derfor spærres i omkring 45 minutter.

Vejen er dog blevet renset nu, og trafikken skulle køre uden problemer.

Aarhusvej var lukket i 45 minutter. Foto: Google Maps