To biler kørt sammen: En sigtet for spirituskørsel (OPDATERET)

Vejen er nu åben igen.

Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

Klokken 9:19 modtog Midt- og Vestjyllands Politi en melding om en ulykke, hvor to biler var kørt frontalt sammen på Viborgvej ved Nørre Snede.

- Vi ved ikke meget endnu, men vores patrulje ankommer på stedet lige om lidt, fortalte vagtchefen.

Vejen blev i spærret, og der blev lavet omkørsel igennem igennem Nørre Snede by. 

Opdatering klokken 11:27:

Politiet oplyser nu, at føreren af den ene personbil er blevet sigtet for spirituskørsel.

Han kom kørende sydfra ad hovedvejen, da han ved et helleanlæg kørte direkte over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en modkørende.

Tre er blevet kørt på sygehuset. Deres tilstand er ukendt, men ingen er i livsfare. Vejen er åben igen. 

  Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST