Bilbrand i Herning

Bilbrand i Herning

En bil er brudt i brand på Chr. Ydesvej i Herning. Brandvæsnet har endnu ikke overblik over, hvordan ilden er opstået.

En bil brød klokken cirka 8.30 i brand på Chr. Ydesvej i Herning.

- Vores mandskab er på stedet, og jeg forventer, at de snart er færdig, fortæller indsatsleder ved Brand og Redning i Herning, Michael Jacobsen.

Røgen fra branden var synlig over store dele af Herning, men det er endnu for tidligt at sige, hvordan branden er opstået.

Ingen er kommet til skade.