Bil påkørt af VLTJ

En personbil blev her til eftermiddag påkørt af et tog i Bækmarksbro. Bilen var kommet ud på skinnerne i en ubevogtet overskæring uden lyssignaler.

HolstebroPolitiVagthavende.jpg

En bilist blev i eftermiddags påkørt af toget VLTJ, også kendt som "Grisen", ved Kræmmergårdsvej 5 i Bækmarksbro. Bilisten ville køre henover jernbaneoverskæringen kl. 15.24, men overså toget, der var på vej. Overskæringen er en af flere ubevogtede på strækningen, ligesom der heller ikke er lyssignaler af nogen art.

Toget så bilen og tudede i hornet, hvorefter bilen standsede. Den blev påkørt, men der skete tilsyneladende ingen personskade, fortæller vagtchef Bjarne Askholm ved Midt- og Vestjyllands Politi.