Bil endte i sengen

En familie i Lind fik sig mandag aften en ubuden gæst i soveværelset. En bil bragede direkte ind i huset.

Klokken halv otte mandag aften bragede en bil direkte ind i et hus i Lind ved Herning. Bilen ramte huset med høj fart, og det medførte så store skader, at huset var tæt på at styrte sammen. Brandvæsenet måtte i gang med at stive huset af, da skaderne på de bærende elementer var så store, at der var sammenstyrtningsfare.

En af husets beboere var hjemme, da bilen bragede ind i huset, og han fik sig noget af et chok.

- Jeg sidder i min sofa og ser fodbold. Og lige da Silkeborg udligner til 1-1, der lød der et kæmpe brag. Og hele huset det rystede, så man kunne forestille sig, at der var et jordskælv eller et eller andet, siger Kurt Bach, der bor på første sal i huset.

Frygtede det værsteDa Kurt Bach mærkede huset ryste havde han kun en tanke i hovedet.

- Min første tanke var selvfølgelig at få fat i min underbo. Det sker sommetider, når han har arbejdet meget om natten, at han ligger og hviler lidt et par timer. Men han var der heldigvis ikke, siger Kurt Bach.

Måske påvirket

Bilen blev kørt af en 25-årig mand fra Arnborg. Han havde en 31-årig passager med i bilen. Begge blev kørt på skadestuen, men ingen af dem havde alvorlige skader. Passageren havde dog ikke lyst til at snakke med politiet. Derfor stak han hurtigt af fra skadestuen. Senere fandt politiet ham dog. 

Efter ulykken testede politiet den 25-årige mand for både spiritus og narkotika. Alkoholprøven var negativ. Der går nogle uger før resultatet af narkotikaprøven er klar.

Hør beredskabsinspektør i Herning, Kaj Aage Truelsen, fortælle om husets skader:

00:31 Luk video