Bidende røver stjal 280 kroner

Rema1000 i Nr. Snede blev fredag aften udsat for et tyveri - som pludselig blev til et røveri. (foto: Google Maps)

rema1000nrsnede.jpg

Hvad gør man, hvis man er en tyv uden våben? Man bider.

Det gjorde en 40-årig gerningsmand fra Ikast i hvert fald i går, da han blev opdaget midt i et tyveri i Nr. Snede.

Starter som almindeligt tyveriEpisoden tager sin begyndelse, da købmanden i Rema1000 ser den 40-årige tage nogle varer ind under jakken for så at forlade butikken. Ude på parkeringspladsen opsøger købmanden tyven, og der opstår tumult.

Bider ham i fingerenGerningsmanden nægter at følge med tilbage til butikken, og pludselig vælger han at bide den insisterende købmand i fingeren. Kort efter bliver den 40-årige overmandet af to vidner, og politiet bliver tilkaldt.

Sigtet for røveri

Det er dumt at bide under et tyveri. For så bliver det nemlig til et røveri i stedet, og der er strafferammen noget højere. En senere opgørelse viser i øvrigt, at hvis røverens gerning var lykkedes - så var han kun kommet afsted med varer for i alt 280 kroner og 25 ører.