BH'er på snor: Det er lige groft nok

Handelsgaderne i Viborg har fået en anderledes udsmykning. Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Handelsgaderne i Viborg har fået en anderledes udsmykning. Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

1 af 2

BH'er på snor: Det er lige groft nok

I Viborg hænger der lige nu guirlander med brugte BH-er over hele midtbyen. Men det er ikke alle, der er vilde med den pikante pynt.

Handelstandsforeningen i Viborg har besluttet at sætte ekstra fokus på årets Støt Brysterne-kampagne. Men hos Kjærsgaard Bolighus er de kede af foreningens påfund: 

- Da jeg så det, tænkte jeg, at det er lige groft nok. Det er en rigtig god sag, og jeg kan godt forstå, at mange har en holdning til det her. Men jeg synes, det virker blufærdigt over for mig, at der hænger undertøj over hele byen.

Sådan lyder det fra bolighusets ejer, Jesper Svendsen, der gerne støtter brysterne - men ikke BH'erne.

- Hvor går grænsen næste gang? Hvis vi har en sikker sex-kampagne i byen, hvad skal vi så hænge op? Er det så kondomer, der skal hænge fra de her snore i stedet, spørger han.

'Vi kan ikke stille alle tilfredse'

I alt er der hængt 1300 BH'er op i Viborg midtby i alle skålstørrelser. Formålet er at skabe opmærksom og støtte kampen mod brystkræft:

00:38 Luk video

- Det er svært at stille alle tilfredse. Vi kan ikke lave brun leverpostej hele tiden. Nogle gange skal tingene have lidt kant, og det har det så fået her, og det er fint nok, siger Helle Sørensen, der er handelschef i Viborg.

Alle BH'erne er doneret frivilligt. Indsamlingen til Støt Brysterne kulminerer med lyserød lørdag den 8. oktober.