Bevæbnet røver anholdt

Klokken 17.20 begik to mænd væbnet røveri mod Søndergades Bageri i Vildbjerg. De truede sig til penge med en pistol.

Politi.dk jakker_type1.jpg

To unge mænd truede sig klokken 17.20 med en pistol til et endnu ukendt pengebeløb hos Søndergades Bageri i Vildbjerg. Røverne stak herefter af i en sort firehjuls-trækker. Røverne fik dog ikke lang tid på fri fod. En politipatrulje jagtede røverne til Sunds, hvor de smed bilen og stak af til fods. Blandt andet ved hjælp af vidner, der så de to mænd løbe gennem deres haver, lykkedes det hundepatruljen at anholde den ene af gerningsmændene. Kort tid senere blev endnu en mand anholdt nede ved Brugsen. Det kan være gerningsmand nummer to. Politiet har fundet både pistolen og en del af byttet.