Betting-svindler anholdt

Den ene af de tre medlemmer af Betting-banden er anholdt i Sønderjylland. Efter at have forsøgt at svindle yderligere to gange i går blev manden anholdt sammen med to andre.

130718_Oddset.jpg

Den ene af de tre mænd fra Betting-banden er blevet anholdt. Politiet i Sønderjylland anholdt svindleren sammen med to andre mænd, som ikke deltog i onsdagens svindeltur i Midt- og Vestjylland. De tre anholdte forsøgte at spille for et ukendt beløb på to forskellige tankstationer i Aabenraa-området i Sønderjylland.

Siden TV MIDTVEST i går bragte nyheden om, at svindlerne har forsøgt at spille uden at betale på seks forskellige spillesteder i området, er det kommet frem, at der svindelnumrene har foregået flere gange.

Således har der været ni tilfælde af svindelnumre i landsdelen. I går bragte vi nyheden om, at banden havde svindlet for 95.000 kroner. TV MIDTVEST erfarer i dag, at det beløb er steget til minimum 125.000 kroner.

Længerevarende svindel

I landsdelen har svindelnummeret foregået i de sidste to uger. Således fandt det første forsøg sted på en Shell i Viborg. Nedenfor ses de resterende spillesteder, hvor svindlerne har snydt.

- Shell Viborg, 6. juli, 15.000 kr.- Shell Vildbjerg, 14. juli, 16.000 kr.- Shell Skjern 14. juli, ukendt beløb.

På den igen

De sidste to medlemmer af Betting-banden er blevet set på en Shell i Herning, hvor de igen sent i går aftes forsøgte at spille på Danske Spils live-odds. Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

De to resterende medlemmer er altså stadig på fri fod, og politiet leder stadig efter en blå Ford Mondeo med registreringsnummer: YD 46 410.

Se med i nyhederne i aften, hvor vi sætter fokus på udbredelsen af betting-bandens hærgen.

I interviewet her fortæller servicemedarbejder Heine Tang fra Shell i Vildbjerg om sin oplevelse, da han blev snydt:

0:41
Tankstation

3:13
En af fuskerne fra den såkaldte Betting-bande i Midt- og Vestjylland er nu blevet anholdt. Samtidig er det kommet frem, at snyd med live-betting er mere udbredt end først antaget