Betinget fængsel til soldat

Konstabel dømt for at blive væk fra tjeneste i Afghanistan

090903_Jydske_Dragonregim001.jpg

En konstabel fra Jydske Dragonregiment i Holstebro blev tirsdag idømt 30 dages betinget fængsel for at udeblive fra international tjeneste.

Han var tiltalt for at overtræde den militære straffelov ved at blive væk, da han i august sidste år skulle udsendes til Afghanistan.

Dommen blev gjort betinget, fordi han tidligere havde haft psykiske problemer - problemer, som forsvaret ifølge dommeren ikke tog sig af. Ved to tidligere missioner i udlandet kom konstablen for sent afsted. I begge tilfælde skyldtes det pres fra familien, lød forklaringen i retten.

Anklageren havde krævet en ubetinget straf.

Sagen har været omtalt som principiel, fordi forsvaret gerne vil have faste rammer for, hvad det skal koste at blive væk fra militær tjeneste. Men dragonens forsvarer, Hans Peter Sørensen, mener ikke, at sagen er principiel på grund af soldatens personlige forhold.

Den dømte modtog dommen.

Interview med forsvarer Hans Peter Sørensen: