Kriseramt B&O: Bestyrelsesformand åbner op for salg

Lamperne er begyndt at blinke rødt i B&O. Bestyrelsesformand Ole Andersen åbner nu for et salg af Stuer-klenodiet.

Bang og Olufsen's bestyrelsesformand åbner nu op for salg af Struer-klenodiet
Bang og Olufsen's bestyrelsesformand åbner nu op for salg af Struer-klenodiet
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Industriklenodiet Bang og Olufsen er i stormvejr og kan komme på salgslisten.

Det skriver Børsen torsdag aften, efter Struer-virksomheden har stået over for tre nedjusteringer. Det har sendt aktiekursen ned med mere end 70 procent.

Og det får bestyrelsesformand Ole Andersen til at åbne op for, at selskabet kan få nye ejere.

- Hvis vi skulle få en henvendelse, så lytter vi, men det vil jo i givet fald selvfølgelig også skulle diskuteres med aktionærerne. Det er vi forpligtet til, siger Ole Andersen til Børsen.

Er det mere relevant for jer nu efter de seneste måneders udvikling?

- Ja, i takt med at vi er ude tre gange for at nedjustere, så begynder lamperne at blinke lidt. Vi er i en situation, hvor vi skal have en beredskabsplan, og det har vi selvfølgelig, siger han til mediet.

B&O får tæsk på børsen efter ny nedjustering

For bare seks uger siden præsenterede virksomheden i Struer endnu et skuffende årsregnskab. Regnskabet viste, at overskuddet på et år var faldet med 77 procent, så det nu er på bare 19 millioner kroner.

- Det har selvfølgelig været et skuffende år for B&O. Vi blev stillet i udsigt, at vi ville vokse forretningen med 10 procent, og vi ender med et fald i omsætning, så det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, fortalte Henrik Clausen, der er administrerende direktør i Bang & Olufsen onsdag til TV MIDTVEST.

Onsdag holdt Bang & Olufsen generalforsamling, og her var flere skuffede aktionærer dukket op. Blandt andet havde analytiker Helge Krohn taget turen fra København til Struer. Han er i den grad bekymret.  

Det manglende overskud har påvirket aktien, der gennem mere end et årti har været på noget af en rutsjebanetur. I april 2006 skulle man af med 368 kroner for en aktie, mens den i år koster 42 kroner stykket. 

TV MIDTVEST fortalte onsdag om skuffede aktionærer, der var til generalforsamling i Struer.

2:28
Bang & Olufsen blev i dag mødt af skuffede aktionærere til deres årlige generalforsamling.