Bestseller trodser krisen

Bestseller udnytter finanskrisen og udvider med 500 nye butikker.

bestseller_3.jpg

Tøj-giganten med hovedsæde i Brande fordobler antallet af butikker: Fra 500 til 1000 butikker. Langt hovedparten af de nye butikker skal åbne i Italien, Tyskland, Norge og Holland, skriver Børsen.

Bestseller, der blandt andet sælger Jack & Jones, Only og Vero Moda, udvider for at nå flere forbrugere og dermed sikre sin position på tøj markedet.

  - Det vigtigste i denne tid er, at man holder sin omsætningshastighed, som jo sikrer, at der altid er friske varer på hylderne. Ender man med at have ældre varer, så taber man kunder og markedsandele - siger Finn Poulsen til Børsen.

Datter-selskabet Bestseller Retail Europe, der administrerer salget til koncernens egne butikker, omsatte i 2008 for 1,9 milliarder kroner.