Besparelser rammer kræftpatienter

Sygehuset i Viborg kan ikke længere tilbyde en gratis smertelindrende behandling til patienter med prostata-kræft.

regionshospitalet_viborg5.jpg

Besparelser sætter nu en stopper for smertelindring til kræftpatienter på sygehuset i Viborg. Det skriver P4 Midt og Vest fredag.

Siden 2001 har Klinisk Fysiologisk Afdeling på sygehuset tilbudt den smertelindrende behandling til patienter med prostata-kræft, der har spredt sig til knoglerne. Patienten får sprøjtet radioaktivt stof ind i kroppen. Det lindrer smerterne. Men lige nu er der altså ingen, der bliver henvist til behandlingen. Det skyldes, at det nu er de enkelte afdelinger, der skal betale regningen. Tidligere har afdelingerne blot henvist patienterne til behandlingen.  

Prostata-kræft er den mest udbredte kræftform blandt mænd i Danmark. Før besparelserne har Klinisk Fysiologisk Afdeling i gennemsnit behandlet én patient om måneden. Hospitals- ledelsen vil kigge på sagen

Hospitalsledelsen på Viborg Sygehus oplyser, at den vil bede Klinisk Fysiologisk Afdeling om en redegørelse for konsekvenserne. Så vil den se på sagen igen.