Lærlinge sendes til Nepal - At besøge en anden kultur gør os til bedre smede

Gymnasierne har gjort det i årevis - nu følger erhvervsskolerne trop. Eleverne skal ud i verden og få inspiration for at blive fagligt dygtigere

De to unge fra Skjern skal på lidt af en rejse til Nepal. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

Christian Leegaard Nicolajsen og Jonas Thesbjerg er to helt almindelige elever på Skjern Tekniske Skole med en ganske usædvanlig kalender. Om to måneder rejser de to knægte til Nepal, hvor de i fem uger skal arbejde med deres fag i det bjergrige land. De er udvalgt som de to første elever på Skjern Tekniske Skole til at komme på et anderledes udlandseventyr. 

Læs også Erhversskoleelever langt fra fagligt niveau

- Jeg tænkte bare wow fedt. Det er en vild mulighed, en anderledes oplevelse. Det er helt sikkert noget de andre kammerater på skolen har bemærket. De er nok også lidt misundelige over det ikke er dem, siger Christian Leegaard Nicolajsen.

De arbejder helt sikkert på en mere simpel måde i de opgaver de har. Det kan vi lære meget af.

Jonas Thesbjerg, smedelærling. 

Opholdet i Nepal varer i fem uger. Her skal de blandt andet indføres i, hvordan de lokal håndværkere arbejder. Den del af turen ser de to elever meget frem til. Selvom de ikke har forventninger om, at værktøj og arbejdsbetingelser er på højde med dem de dagligt oplever I Vestjylland, så ser de alligevel gode faglige perspektiver i turen. 

De to vestjyder skal være i Nepal i fem uger. Der bliver også til til at lege turister i Asien. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

- Jeg tror jeg vi kan lære at blive mere løsningsorrienterede. De arbejder helt sikkert på en mere simpel måde, da de ikke har samme værktøj og muligheder generelt. Det kan vi lære meget af, at gå mere kreativt og åbent til opgaven. Vi bliver helt sikkert bedre smede af den her tur, lyder det fra Jonas Thesbjerg.

Læs også Ny aftale om erhvervsskoler: - Det er et opgør med uddannelsessnobberiet

Vi mærker en stor interesse blandt de unge, når vi fortæller dem om muligheden for at komme ud på en rejse.

Lone Strandgaard, International Koordinator på Skjern Tekniske Skole. 

Når de to efter rejsen til Nepal vender hjem til Danmark igen er arbejdet ikke færdigt. Opholdet i Nepal er gratis for de to, men derfor skal de efterfølgende holde oplæg og fortælle om turen til andre studerende på erhvervsskoler rundt om i landet. 

Flere rejser på vej

På Skjern Tekniske Skole ser man projektet som startskuddet til mange flere rejser for skolens elever. På skolen har man oplevet stor opbakning til projektet fra de virksomheder, der har lærlinge ansat. Skal det i fremtiden lykkedes at få flere unge til erhvervsskolerne vil det kræve, at uddannelsen er meget mere end undervisning og praktik. 

Lone Strandgaard forventer at Skjern Tekniske Skole i fremtiden vil sende mange flere elever på studierejser i udlandet. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

- De bliver ikke nødvendigvis bedre smede af en tur til Nepal, det håber vi selvfølgelig, men de udvikler sig som mennesker. Vi mærker en stor interesse blandt de unge, når vi fortæller dem om muligheden for at komme ud på en rejse. Det er helt sikkert noget vi kommer til at satse meget mere på i fremtiden, lyder det fra Lone Strandgaard, International Koordinator på Skjern Tekniske Skole. 

Jeg håber bare, at der ikke er kakerlakker.

Jonas Thesbjerg, smedelærling. 

Udsendelserne af de unge elever fra skolen sker i et tæt samarbejde med Dansk Metal. Inden afrejsen skal de to unge på et kursus i, hvad der venter dem i Nepal. For indtil videre er deres viden om destinationen langt væk mildest tal lille. 

- Jeg håber bare, at der ikke er kakerlakker. Men ellers tager vi det som det kommer, det bliver en stor oplevelse, lyder det fra Jonas Thesbjerg. 

02:19

Se hele indslaget om de to unge fra Skjern der skal til Nepal her. 

Luk video