Beskeden interesse for Vestjysk Bank

Staten undersøger nu, om Vestjysk Bank kan fusionere med en anden bank, skriver Jyllands-Posten.

Vestjysk Bank, Logo_paa_Mur.jpg

Interessen for at overtage kriseramte Vestjysk Bank med hovedsæde i Lemvig er ikke ligefrem overvældende.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at de første sonderinger blandt potentielle købere netop er overstået, og da interessen var beskeden, vil staten, der ejer 70 procent af bankens aktier, nu undersøge mulighederne for en fusion.

- Det kan ikke udelukkes, at det ender med en fusion. Det, der betyder noget for staten, er, at man hele tiden kommer et skridt længere væk fra ejerskabet. Det er lettere at komme af med aktierne, hvis man har en lille post i stedet for en stor post, siger en kilde til Jyllands-Posten.

Finansministeriet har over for avisen ikke ønsket at kommentere oplysningerne.