Berørt Agesen: Det var ulideligt

Cheftræner Niels Agesen fulgte Team Tvis Holstebros EHF-finale fra sofaen, hvor han både rystede, jublede og havde tårer i øjnene, inden TTH kunne løfte pokalen.

Cheftræner Niels Agesen måtte følge Team Tvis Holstebros kvinder fra sofaen, efter han på grund af panikangst måtte stige ud af flyvemaskinen i Hamborg, lige inden den skulle lette mod Rusland og finalen.

Umiddelbart efter kampen forsøgte han at sætte ord på, hvordan det var at være sofa-træner.

- Min datter hun kom og spurgte, far må jeg godt lige sidde ved dig, og selvfølgelig måtte hun det. Men efter 20 sekunder sagde hun, far du ryster over det hele, så det gad hun altså ikke, og hun havde fuldstændig ret.

I kampens afgørende minutter var det få mål, der blev afgørende for, at det blev Team Tvis Holstebro, der kunne løfte EHF-trofæet.

- Det var ulideligt. Jeg vil sige, da de (Rostov-Don red.) kom foran med 11, da har jeg for første gang prøvet at flytte øjnene fra det, det handlede om. Jeg blev nødt til lige at forlade rummet et minuts tid. Men efter et minut der tænkte jeg, jeg bliver nødt til at se afslutningen, og der kom jeg så ind, og det var der der stod 32-20, og der så det jo faktisk endnu værre ud. Så fik vi det der ene mål, og så hed den pludselig 11, da vi kom på 21, og så skulle de score tre gange, og så derfra der troede jeg faktisk, at nu kører vi den sgu hjem, siger Niels Agesen, der stadig havde det svært efter kampen var slut.

- Jeg var glad og jublede lige lidt, men så faldt jeg nok lidt sammen i lettelse over, at ja, at det ikke gik galt, for så havde jeg følt, endnu større svigt end jeg gør i forvejen, fortalte en tydeligt berørt Niels Agesen efter kampen.

Facetimede med hele holdet

Niels Agesen ringede ret hurtigt til Rusland for at ønske tillykke.

- Jeg har talt med både Peter og nogle af pigerne og Emil (Bjørnø red.), der er direktør, og facetimet med hele banden. Jeg ønskede dem tillykke, og sagde de skulle have en rigtig god fest, og måske se om de kan rippe Emils visakort og se, hvad der kan blive af kaviar, og hvad vi ellers har. Det lød til, der var en rigtig god stemning, og jeg håber de får en fantastisk fest, for der er kun en måde at fejre sådan noget her, fordi man ved aldrig om det kommer til at ske igen, fortæller Niels Agesen om sin lykønskning og særligt facetime-sessionen med hele holdet gjorde stort indtryk.

- Jeg blev nok lidt bevæget, må jeg sige. Dels er jeg skuffet over mig selv, at jeg ikke var med, den anden del er, at man ved, hvor meget jeg har presset de her piger og skubbet til, og ville have mere af dem og stillet store krav. Og når de så endelig indfrier dem, og man ikke kan være der til at klappe dem på skulderen og give dem et kram, det er sgu ikke så sjovt, siger Niels Agesen og indrømmer, at han kneb en tåre flere gange i løbet af eftermiddagen.

- Det er ikke noget, jeg er flov over eller noget, men jeg havde måske ikke lige forventet den reaktion fra mig.

- Jeg havde ikke gjort en forskel

Selvom Team Tvis Holstebros kvinder næsten smed føringen på 13 mål fra første opgør, så tror Niels Agesen ikke, han kunne have gjort den store forskel.

- Det er faktisk lidt underligt for, jeg ved ikke om du lagde mærke til på tv-billederne, Peter (Krautmeyer red.) han kiggede af og til på sin telefon, og jeg sad og sms'ede ham undervejs, og jeg lagde faktisk mærke til, at de ting jeg havde skrevet til pausen, de gik de ud og spillede. krydsspil og med en bred start og scorede en del mål på det, og tænkte så fedt, så lykkedes det alligevel med at kommunikere igennem. Og så da jeg snakkede med Peter efter kampen, sagde han, hvorfor har du ikke sendt nogle SMS'er, så der var ingen SMS'er, der var gået igennem, forklarer Niels Agesen og fortsætter.

- Forhåbentlig havde vi vundet, hvis jeg havde været med, men jeg tror ikke, det havde gjort tingene ret meget anderledes, end det Peter har gjort.

Niels Agesen står op kl. 05.00 i morgen tidlig for at køre til Hamburg, hvor han vil tage imod holdet, når de lander. I morgen eftermiddag bliver holdet fejret på rådhuset i Holstebro.