Berlingske Media varsler massefyring

30 ansatte hos Berlingske Prepress i Holstebro står til at miste deres job med udgangen af oktober.

151010Prepress001.jpg

 

Endnu er der ikke sat hoveder på, men det kan ske med udgangen af oktober.

Med udsigt til at spare "et million-beløb" ved at udlicitere produktionen af produktionsannoncer til Riga, er medarbejderne hos Berlingske Prepress i Holstebro blevet orienteret om, at de risikerer fyring.

De stillinger, der er i spil er grafikere og HK'ere. De sidder i dag samlet i Holstebro.

Tester i øjeblikket muligheder

Det er et pilotprojekt, som kommer til at afgøre de ansattes skæbne. Tre lokalaviser i Berlingske Media tester lige nu, hvor meget der er at spare ved at udlicitere opgaven til folk i Riga.

Indtil nu har én af de tre afviser givet grønt lys til at flytte produktionen.

- Hvis der ikke kommer rødt lys undervejs fra de to andre aviser i pilotprojektet, vil det betyde, at 30 ud af de 70 stillinger i Berlingske Prepress vil blive berørt, siger produktionschef i Berlingske Media, Martin Frøland til MediaWatch.dk og fortsætter:

- Vi er så langt i processen, at vi har vurderet, at det var på sin plads at orientere medarbejdere og tillidsmanden som vi også har drøftelser igang med.