Beredskabsfolk fra Herning klar til udrykning

Det midtjyske beredskabscenter sender en bebeboelseslejr med det hele til katastrofeområde i Filippinerne

Beredskab2.jpg

Et hold på seks mand fra Beredsskabsstyrelsen i Herning tager mandag morgen til Filippinerne for være med til at opbygge en beboelseslejr ved byen Tacloban i den sydlige del af landet. Lejren skal huse de FN-folk, der bliver sat ind i nødhjælpen.

Opgaven kom ikke bag på de midtjyske beredskabsfolk, der blev kaldt på søndagsarbejde for at finde telte, toiletter og kommunikationsudstyr frem fra lagrene og gøreudstyret klar til brug:

- Vi har jo lyttet til medierne og havde afklaret med familien, at kaldenderen ikke var booket op, siger beredskabsmester Jan Kildelund. Han skal for første gang forlade konen og sine to drenge for - at tage på nødhjælps-mission i fire uger.

Mandag morgen vil lastbilerne være pakket, klar til afgang til en skandinavisk lufthavn, hvorfra alt nødhjælp skal sendes af sted. Sent søndag eftermiddag vidste det midtjyske beredskabscenter dog ikke, hvordan den hastigt iværksatte transport skulle afgå. Det er muligt, at lastbilerne skal køre til Borås i Sverige, hvorfra to chartrede fly skal stå klar til at flytte beboelseslejren i samlesæt til Tacloban.