Besøgte sin 12-gange tip-oldefars hjem på heden

Lasse Kærsgaard Sønderup var i dag taget den lange vej fra Slagelse til Hjerl Hede for at besøge lige præcis det hus, som hans tip tip tip tip tip tip tip tip tip tip tip tip oldefar boede i.

2:15
Se hele indslaget: I dag besøgte efterkommere gården, hvor Søren Sandemand i 1605 boede.

12 gange "tip" skal der til, før man når helt tilbage til 1605, hvor Søren Sandemand boede i huset på Hjerl Hede.

Slægtsforskere har arbejdet i en måned for at finde frem til hans efterkommere, der i dag fik lov til at besøge deres forfaders hus på heden. 

- Jeg skulle være nummer 15 rækken. Så det er mange tipoldefædre og -mødre, de har været igennem for at finde os, sagde Lasse Kærsgaard Sønderup, der havde taget turen helt fra Slagelse for at se sin forfaders hus.

Vinkelgården på Hjerl Hede er Danmarks ældste bondegård. I alt lykkedes det slægtsforskerne at finde 530 efterkommere. 

Lasse Kærsgaard Sønderup havde taget sin farmor med til det midtjyske, og de var begge glade for oplevelsen.

- Det har været rigtig cool at komme over og besøge det her. Man vidste ikke helt, hvad man kunne forvente. Men det har været en sindssygt positiv overraskelse. 

Han håber på at kunne kigge forbi Hjerl Hede igen en dag, når han har bedre tid til at kigge nærmere på huset og historien.

Men der er altså sket en del, siden midten af 1500-tallet, hvor huset blev bygget. Blandt andet kan dørkarmene i dag volde de fleste problemer.

Se selv med i indslaget i toppen af artiklen.