Bent Naur starter i Finansiel Stabilitet

Tidligere bankdirektør i Ringkøbing Landbobank Bent Naur indtræder i bestyrelsen for Finansiel Stabilitet. Det skriver børsen.dk

270412bentnaur.jpg

Det er ikke mere end en uge siden, at Bent Naur gik på pension efter 25 år som succesfuld bankdirektør i Ringkøbing Landbobank.

Allerede nu er han klar med nyt job. Han indtræder i bestyrelsen for det statslige Finansiel Stabilitet.

Selskabets formål er blandt andet at afvikle nødlidende pengeinstitutter, der vælger at lade sig afvikle gennem Finansiel Stabilitet.

Beslutningen blev truffet på Finansiel Stabilitets generalforsamling i dag.

Bent Naur afløser Visti Nielsen, som har været medlem siden 2008.