Beboere forhindrede større ildebrand

Snarrådige beboere i en villa fik dæmpet en brand ved at lukke døre og vinduer.

Brandbil-udrykning.jpg

Omkring klokken 12 måtte Thisted Brandvæsen rykke ud til en brand i villakvarteret Gammel Torp i Thisted.Her var der gået ild i en madras på 1. sal af villaen. Beboerne var hjemme da branden opstod og handlede hurtigt.

- beboerne var hurtige til at gøre det rigtige. De fik lukket vinduer og døre, så ilden ikke fik ilt til at brede sig, fortæller indsatsleder ved Thisted Brandvæsen, Rasmus Evaldsen.

Brandvæsenet kunne, da de nåede frem, sende et røgdykkerhold op på 1. salen for at slukke ilden med en højtryksslange. På trods af, at den ikke nåede at brede sig, forårsgede ilden dog brand- og sodskader på villaens 1. sal.

Ingen dyr eller mennesker kom til skade ved branden.