Basketkvinder røg ud

Den hidtil bedste sæson er slut for Lemvigs hold i Dameligaen. Med nederlag til Falcon blev det heller ikke til medaljer i denne omgang.

LEMVIG_BASKET.jpg

Efter grundspillet var der ellers lagt i kurven til at kvinderne i Lemvig Basket for første gang skulle spille med om medaljer. Men onsdag aften blev en tredjeplads i grundspillet skiftet ud med en nederlag i kvartfinalen til Falcon, der vandt 69-65 i Lemvig.

Dermed vandt Falcon 2-1 i indbyrdes opgør og går videre i semifinalen, mens Lemvig kan holde sommerferie før planlagt.

Profil skadet

Det blev afgørende for kampen, at Lemvig ikke havde profilen Rebecca Kielpinski med. Hun blev ramt af en slem korsbåndsskade i en af de sidste kampe i grundspillet.

- Det at vi mistede Rebecca gjorde udfaldet. Selv om vi er røget ud blev det alligevel vores bedste sæson nogensinde. Vi blev nummer tre i grundspillet og nåede tre kampe i kvartfinalen. Sidste år røg vi ud efter kun to kampe i kvartfinalen, siger René Jakobsen, formand for Lemvig Basket.