Barnløse opgiver behandling

Brugerbetaling får mange par til at opgive drømmen om at blive forældre - det mærker de på fertilitetsklinikken i Skive.

010311_Fertilitet.jpg

Regeringens beslutning om at indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning kan nu for alvor mærkes på fertilitetsklinikken i Skive.

Klinikken vurderer, at 10 procent af de barnløse opgiver at blive behandlet, fordi de nu selv skal betale. En behandling kan let løbe op i 30.000 kroner, og lederen af fertilitetsklinikken i Skive, overlæge Peter Humaidan, lægger ikke skjul på, hvad han mener om brugerbetalingen. 

- Har du råd, kan du få - ellers kan du gå. Det er så stærkt imod de danske principper i det offentlige sygehusvæsen, så for mig er det fuldstændig usmageligt, siger Peter Humaidan.

 

 

 

2:07
2 måneder med brugerbetaling for kunstig befrugtning, viser allerede et fald i behandlingerne