Barnedåb eller royalt bryllup? Se Christinas fikse løsning

Christina Dehlendorff Therkildsen er super-royalist og vil selvfølgelig gerne se dagens bryllup. Hun er dog også inviteret til barnedåb.

Christina Dehlendorff Therkildsen fra Herning. Hun er superroyalist til fingerspidserne.
Christina Dehlendorff Therkildsen fra Herning. Hun er superroyalist til fingerspidserne.
Foto: Privat

Manges øjne er i dag rettet mod det royale bryllup i England mellem den britiske prins Harry og hans kommende hustru Meghan Markle.

Også her i landsdelen følger folk intenst med - især Christina Dehlendorff Therkildsen fra Herning. Hun er superroyalist til fingerspidserne.

- Der er så megen terror og flygtningeproblematikker. Så er det dejligt, man kan følge noget, der er smukt – det er alle bryllupper, og især de royale, siger en begejstret Christina Dehlendorff Therkildsen.

Tager gerne fri for at se bryllup

Hun ville til enhver tid tage fri fra arbejde for at følge et royalt bryllup på tv.

I dag har hun så heldigvis fri, men fætteren holder barnedåb, og her skal Christina Dehlendorff Therkildsen være med.

Sådan en dag drikker man selvfølgelig Royal.
Sådan en dag drikker man selvfølgelig Royal.
Foto: Privat

Familien er dog klar over, at Christina Dehlendorff Therkildsen frygteligt gerne vil følge de royale festligheder i England.

- Familien har da også flere gange været henne og spørge mig, om jeg er ok, fortæller hun TV MIDTVEST via telefon direkte fra barnedåben. 

Christina Dehlendorff Therkildsen har da også fået dispensation til at følge brylluppet via livestream på telefonen.

Sådan, mobiltelefonen sikrer, at Christina ikke går glip af brylluppet.
Sådan, mobiltelefonen sikrer, at Christina ikke går glip af brylluppet.
Foto: Privat

Og så er der et tv i et rum ved siden af, hvor hun også lige kan gå ind og få styret sin bryllupslyst.

Krone 5

Da hun selv blev gift for to år siden, blev hun selvfølgelig transporteret fra kirken i Spjald i Krone 5, som tidligere har tilhørt kongehuset.

Se tv-indslag fra Christina Dehlendorff Therkildsens bryllup.

I dag er der et bestemt punkt under brylluppet, hun har glædet sig til: Når bruden føres op ad kirkegulvet.

- Det er det vildeste, når de møder hinanden i kirken, siger hun rørt og tænker tilbage på sit eget bryllup.

- Det øjeblik var overvældende, fortæller hun.

Yes, det første glimt af prinsessen og kjolen.
Yes, det første glimt af prinsessen og kjolen.
Foto: Privat

De kongelig inspirerer

Hendes egen prinsessedrøm begyndte, da hun så Prins Joachim og prinsesse Alexandra blive gift. Og siden har hun da også genset kronprinsparrets bryllup flere gange.

Pigen der skulle døbes fik i øvrigt mellemnavnet Elizabeth, så på den måde var der også her et link til det engelske kongehus.  

Christinas datter, Nellie, er i lære som ægte royalist.
Christinas datter, Nellie, er i lære som ægte royalist.
Foto: Privat