Bankfolk frifundet for svindel

I dag blev den tidligere direktør i Morsø Sparekasse, Jørn Balch Christensen, frifundet. Retten fandt ikke ham og syv andre bankfolk skyldige i svindel og kursmanipulation (Arkivfoto).

Det lykkedes i dag ikke Bagmandspolitiet at vinde sagen mod otte tiltalte bankfolk, som har været sigtet for grov økonomisk kriminalitet. I formiddag frifandt Retten i Hjørring dommen samtlige tiltalte, som er otte topfolk fra Ebh Bank, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse.

Pensioneret bankdirektør blandt de tiltalte

En af de otte frifundne er tidligere, nu pensionerede direktør i Morsø Sparekasse, Jørn Balch Christensen. Han har været sigtet for kursmanipulation. Mens Jørn Balch var direktør i sparekassen, indgik han ifølge politiets sigtelser i en kreds af bankfolk, der spekulerede i at pumpe kursen op og ned på aktier, blandt andet i Vestjysk Bank. Det betød, at bankfolkene kunne styre kursen på aktierne og dermed tjene mest muligt på deres private investeringer.

16 millioner og 30 retsmøder

Ialt mente Bagmandspolitiet, at de otte bankfolk havde svindlet til et samlet beløb på ca 16 millioner kroner. Retten i Hjørring fandt dog, efter ca 30 retsmøder, ikke Bagmandspolitiets beviser overbevisende nok til at dømme de otte bankfolk.

Bagmandspolitiet har nu 14 dage til at beslutte, om man vil anke dommen til landsretten.