Bankboss: FCM og Silkeborg bør fusionere

Hvis det står til Jyske Bank-direktør Anders Dam, skal FC Midtjylland og Silkeborg IF fusionere.

Jyske Bank er sponsor i både Silkeborg IF og FC Midtjylland. Hvis det står til direktør, Anders Dam, bør de to professionelle fodboldklubber fusionere.

- Mit simple løsningsforslag er, at Silkeborg IF og FC Midtjylland går sammen om nogle få år og danner et samlet prof-hold og lader moderklubberne bestå, siger Anders Dam til Ekstra Bladet.

Han foreslår, at holdene skal spille på skift i de to byer, så man kan udnytte, at Silkeborgs nye stadion er undervejs.

Anders Dam begrunder overfor Ekstra Bladet forslaget med klubbernes dårlige økonomi. De to klubber har ifølge direktøren haft et underskud på 300 millioner kroner siden 1999.

 

Forslaget vil sandsynligvis møde kritik i fankredse. Da Jyske Bank lancerede deres nye hovedsponsorat af rivalerne fra FC Midtjylland, var fans af Silkeborg IF gevaldigt ude med riven efter banken. Se vores indslag om balladen her:

02:01 Luk video

Det er ikke første gang, Anders Dam er ude med fusioneringsplaner for Silkeborg IF. I 2011 mente han, at en fusion med Viborg FF var det rigtige for klubben.

00:39 Luk video