Bankansatte frygter reaktioner

De ansatte i Fjordbank Mors står efter bankkrakket efterladt med frygt for de lokales reaktioner og en stor usikkerhed.

ansatte.jpg

De har længe vidst at deres arbejdsplads var truet, men krakket kom om nogen bag på de ansatte i Fjordbank Mors. I dag er det en del anderledes at være medarbejder i banken end for blot nogle få dage siden og når kunderne kommer ind i banken er det med en tom fornemmelse, de ansatte nu møder dem.

- Vi ved jo ingenting, det er jo det der er problemet vi ved bare at vi skal sælges og det, ja vi kan ingenting gøre, siger Klaus Furbo, bankassistent.

Næsten alle ø-boere var kunder

Fjordbank Mors var om nogen lokallivets bank på Mors. 90 procent af øens beboere er kunder i banken.

- Det er jo ens venner, det er jo ens naboer som er kunder i banken. Så der vil man blive konfronteret med det samme, siger privatkunderådgiver Karin Saaby.

Psykolog-hjælp

For at hjælpe de ansatte igennem krisen har fagforeningen bidraget med gode råd og de ansatte har fået stillet en psykolog til rådighed.

Der er omkring 250 ansatte i Fjordbank Mors