Bank takker nej til bankpakke

Bank takker nej til bankpakke

Som et af få pengeinstitutter takker Ringkøbing Landbobank nej til bankpakke to.

Det går godt for Ringkøbing Landbobank. Så godt at banken ikke har brug for den håndsrækning, som regeringen giver bankerne i form af bankpakke to.

- Vi har en god egenkapital, og derfor har vi ikke brug for yderligere kapital, og derfor har vi sagt nej tak, siger bankdirektør Bent Naur til tvmidtvest.dk.

Når eksperter og analytikere vurderer banker, er begrebet solvens en afgørende faktor. Solvens dækker over den betalingsevne, som en virksomhed har. For banker skal solvensprocenten minimum være på otte procent - og lige nu har Landbobanken en solvensprocent på 18,2 procent.

- Vi har i dag en egenkapital, der er dobbelt så stor, som loven kræver, og udover det har vi overskud i hvert kvartal. Så vi har ikke noget at bruge pakken til, siger Bent Naur.

Få et overblik over bankpakke to på business.dk.