Bang & Olufsen tjener penge igen

Det er i den beskedne størrelses-orden - men B&O præsenterer nyt regnskab med overskud.

081010_Bang_e_Olufsen001.jpg

Et lille overskud - og en stor fremgang.

Sådan lyder facit på det nye halvårsregnskab fra Bang & Olufsen. Audio- og videokoncernen fra Struer fik i perioden fra 1. juni til 30. november sidste år et overskud før skat på to millioner kroner. Det lyder ikke af ud meget, men fremgangen er til at få øje på - i samme periode året før havde koncernen et underskud på 100 millioner kroner.

Regnskabet viser også, at Bang & Olufsen forventer et overskud for hele regnskabsåret - hvor stort skriver koncernen dog ikke noget om.

B&O har øget omsætningen med otte procent til 1,33 milliarder - koncernen glæder sig blandt andet over en stor fremgang i salg af lydsystemer til biler.