Bang & Olufsen hitter i Europa

En ny tysk undersøgelse placerer Bang & Olufsen i toppen af luksusvarer.

250713_BogO.jpg

En ny tysk undersøgelse har beskæftiget sig med, hvordan forbrugeres indstilling til luksusvarer er efter krisen mellem 2007 til 2012 i det centrale Europa, nærmere bestemt Tyskland, Østrig og Schweiz.

Her ligger Bang og Olufsen i toppen blandt de mest attraktive luksusvarer. Sammen med fire andre luksusmærker som blandt andre Mont Blanc og Moët & Chandon.

- Vi er glade for, at Bang & Olufsen appellerer så kraftigt til disse markeder, og at vores produker giver vores kunder den ønskede luksus, siger Jens Feilberg, der står for den globale markedsføring hos Struer-virksomheden.

Nedjusteringer

Bang & Olufsen har ad flere gange nedjusteret forventningerne til regnskabsåret. Senest i marts, hvor aktierne fik et ordentligt dyk, efter at virksomheden nedjusterede forventningerne med 150-200 millioner kroner.

I juni lukkede virksomheden for fjernsynsproduktionen i Struer, hvor 75 medarbejdere blev fyret. Dermed blev fjernsynsproduktionen out-sourcet til Tjekkiet.