Banedanmark dropper lukning

Banedanmark har fået stor kritik for at lukke ubevogtede jernbaneoverskæringer i regionen. Nu trækker de en af de mest kritiserede lukninger tilbage.

Baneoverskaering_skilte.jpg

Nu bliver en stærkt diskuteret jenbaneoverkørsel ved Hørdum alligevel ikke lukket. Det har Banedanmark besluttet, efter at kommunen og borgere gennem TV MIDTVEST har fortalt, hvor store problemer en lukning vil medføre.

En lukning af overkørslen ved Damgårsvej ville medføre, at store landbrugsmaskiner blev tvunget ind gennem Hørdum by - til store fare for trafikken.

- Det er fuldstændig vanvittigt, det de er i gang med. Jeg har stor forståelse for, at Banedanmark skal lukke nogle af overskæringerne. Men at de skal være så drastisk, og at borgerne kommer til at betale den her store pris, det er vanvittigt.

Sådan sagde, Kaj Kirk (DF), der er formand for Klima, Miljø og Teknikudvalget i Thisted Kommune, den 16. juni i et indslag, som TV MIDTVEST bragte.

Det indslag sendte folketingsmedlem Thomas Jensen videre til Trafikminister Magnus Heunicke med kravet om en kommentar. Trafikministeren afkrævede derpå et svar fra Banedanmark, og det ligger nu altså klar:

- Med Banedanmarks nye løsningsforslag bliver overkørsel 165 ved Damgårsvej bevaret, hvorved lange køretøjer kan køre uden om Hørdum, skrev Banedanmark i et svar til ministeren.

Nu kan landmænd, der kryder jenbaneoverskæringen ved Hørdum, altså trygt fortsætte uden at være til fare for trafikken i Hørdum by.

Du kan se det omtalte indslag her: 

1:50
BaneDanmark nedlægger tre jernbarneoverkørsler ved Hørdum i Thy. Det sender tung trafik ind gennem den lille by

I weekenden dækkede vi endnu en gang de mange lukninger af jernbaneoverskæringer. Det indslag kan du se her: