Ballebrand i Bording

En 1000 kvadratmeter stor lade med bigballer på en landejendom ved Bording nedbrændte i morges.

brand4.jpg

En lade på omkring 1000 kvadratmeter fyldt med halm og 50 tons gødning gik mandag morgen op i røg på Teglværksvej i Bording. Alarmen gik ved 8-tiden.

Ikast-Brande Redningsberedskab havde fra morgenstunden omkring 20 brandfolk i gang med at slukke ilden. Der kom yderligere assistance fra Beredskabsstyrelsen.  

Det er endnu usikkert, hvad årsagen til branden er. I sidste uge blev en stak fugtige baller kørt ind i laden, og det kan være dem, der er gået ild i under en forrådnelsesproces, hvor varme har udviklet sig og er blevet til gløder.

- Der sker en proces, når fugtig halm begynder at rådne, så vil der udvikle sig varme, og så kan en selvantændelse starte, siger indsatsleder ved Ikast-Brande Brandvæsen Niels Christensen.

Branden kom under kontrol efter et par timer.