Ballade på Asylcenter Simested ved Aalestrup

Et større antal drenge kom onsdag formiddag i slagsmål på asylcenter.

Simested.jpg

Onsdag formiddag måtte Nordjyllands Politi rykke ud til Asylcenter Simested i Aalstrup. Centeret huser uledsagede flygtningebørn mellem 15 og 18 år, og det var tilsyneladende en flok af dem, der var røget i totterne på hinanden.

- Et større antal afghanske og østeuropæiske drenge kom i slagsmål med hinanden. Personalet fik dog styr på det, drengene faldt til ro igen, og da vi ankom, faldt der fuldstændig ro på, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Politiet kørte til centeret med flere patruljevogne. Det lykkedes dem ikke at finde årsagen til uoverensstemmelsen, og de har nu forladt asylcenteret igen.