Bævernes raseren på privat jord skal afgøres i retten
Importerede bævere har beriget naturen. Men de skal reguleres bedre end i dag. Det er landbrug og DN enige om.
Bæverne har lavet ravage på stadigt flere private ejendomme, siden de i 1999 af staten blev sluppet fri i den danske natur for første gang i over 1000 år.
På lodsejer Find Andersen-Fruedahls træer mellem Holstebro og Lemvig har bæverne sat deres tydelige tandmærker. Det er han træt af. Derfor har han stævnet staten.
- Allerede i 2002-2003 begyndte bæverne at fælde mine træer. Myndighederne har reelt nationaliseret min jord, og det er jeg sur over, siger han.
Det er første gang, at erstatninger for vilde dyrs skader skal behandles i en dansk retsal. Det sker mandag i Holstebro.
De oprindeligt udsatte 18 bævere, som skulle skabe en mere rig natur, er vokset til en bestand på op mod 200. De har gjort deres arbejde, sådan som de skulle, siger Morten Elmeros, seniorrådgiver på Bioscience ved Aarhus Universitet.
- Bæverne har gjort præcis dét, man bad dem om og skabt mere liv i de vandløb, hvor de lever. Deres dæmninger skaber mere stillestående og lavt vand, som mange arter foretrækker at leve i, siger han.
Men Find Andersen-Fruedahl kræver 200.000-300.000 kroner som kompensation for de træer og søer, som bæverne har skadet.
- Men især skal myndighederne indrømme, at de har klokket i det. Havde de taget telefonen, da jeg i starten ringede til dem mange gange og erkendt, at det her problem skulle løses, så var vi slet ikke endt her i dag, siger han.
Han bakkes op af Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt.
- Vi blev oprindeligt lovet, at bæverne kunne holdes på statens egne arealer. Det er ikke sket. Derfor er vi nødt til at have en plan for bæveren, som sikrer, at den ikke kan gøre skade på anden mands ejendom, siger han.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er for en sjælden gangs skyld enig med landbruget.
- Retssagen er udtryk for en voksende frustration. Der er brug for klare kriterier for, hvornår man kan fjerne problembævere, præcis som vi allerede har det for ulve, siger biolog i foreningen Bo Håkansson.
Ifølge fungerende kontorchef i Miljøstyrelsen Annette Samuelsen er arbejdet med en ny forvaltningsplan sat i gang.
