Bærbare computere til skoleelever

Fem af landsdelens kommuner starter storstilet IT-projekt.

150210Computer001.jpg
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Elever fra 0. til 10. klassetrin skal fremover have undervisning via en bærbar computer.

Det er planen i et nyt IT-projekt som omfatter Lemvig, Viborg, Holstebro, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner.

Målet er at styrke den differentierede undervisning.

To millioner kroner er allerede skudt i projektet. Halvdelen af dem kommer fra Region Midtjylland. Resten står kommunerne selv for.