Husker du: Bælterne havde nitter, og iværksætter opfandt strømpebukser til mænd

Én af de ting, der er under konstant forandring, er den måde, vi klæder os på. Vi har set nærmere på, hvordan moden har ændret sig de seneste 30 år.

Det er ikke alle, der løber ud i butikkerne og opdaterer garderoben, hver gang de store modehuse sender nyt tøj ned ad catwalken.

Artikelserie

I anledning af TV MIDTVESTs 30 års jubilæum, zoomer vi i artikelserien ”Husker du" ind på, hvordan dagligdagen har ændret sig i Midt- og Vestjylland fra 1989 til i dag.

Men vi kommer ikke uden om, at den skiftende mode er noget, der præger og påvirker os - bevidst eller ubevidst. 

Måden, vi klæder os på, er noget, der har ændret sig meget i løbet af de seneste 30 år. 

Man skal ofte ikke særligt mange år tilbage, før man ser et foto af sig selv og tænker: Hvad tænkte jeg på? 

Vi er dykket ned i TVMIDTVEST's arkiver for at finde gamle tv-indslag, der viser, hvordan vi er gået klædt gennem tiden. 

Smarte 90'er-konfirmander i oldemorstil

00:45 Luk video

I 1991 var et af buddene på moderne konfirmationstøj et par marmelukker i "ægte oldemor-stil". 

Det kunne man se, da der var konfirmand-modemesse i Øster Jølby. Modige unge konfirmander gik ned ad catwalken i de nyeste skrig. 

Hos de unge mænd var der smæk på farverne. 

Det var i 80'erne, at det for alvor vandt frem at bruge mange penge på konfirmander. I Øster Jølby håbede man da også på, at de mange forældre, der var troppet op med deres kommende konfirmander, havde lyst til at købe noget af det tøj, der kom ned ad catwalken.

Det var ikke kun tøjet til den store dag, der skulle være styr på. Tøjet til Blå Mandag skulle også på plads. 

Her var et af forslagene til et lækkert outfit et par overalls i cowboystof. 

Åh, de smukke unge mennesker..

Nærige mænd i grimt tøj

00:56 Luk video

Modsat konfirmanderne var de danske mænd ikke specielt optagede af, hvordan de så ud i starten af 90'erne. 

Faktisk gik de decideret grimt klædt. 

Det mente flere tøjsælgere og tøjfabrikanter, der simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor de danske mænd ikke gik lidt mere op i deres fremtoning. 

I gennemsnit brugte den danske mand omkring 2500 kroner på tøj om året i den her periode. Modregnet inflationen svarer det til cirka 4000 kroner i dag. 

Det var markant mindre end mændene i Tyskland, Sverige og Norge. 

Kvinderne var heller ikke ligefrem begejstrede for mændenes kiksede stil. 

I dag kan vi se, at det faktisk lykkedes for tøjsælgerne at få mændene til at gå mere op i deres fremtoning. Det fortæller Lene Pedersen, der er Fashion Designer og underviser på VIA University College. 

- Det var i 90'erne, at vi første gang begyndte at tale om den metroseksuelle mand, som er en mand, der er forfængelig og går op i sit udseende, siger hun.

Den trend blev blandt andet sparket igang af David Beckham. Den idoliserede fodboldspiller er kendt for at gå op i sit udseende i en grad, der var meget uvant i starten af 90'erne.

Han var med til at gøre det acceptabelt for mænd at være forfængelige. 

- Det betød, at mænd blev mere krævende forbrugere, der brugte deres stil og tøj til at iscenesætte sig selv, fortæller Lene Pedersen. 

Hun peger også på, at den nye såkaldte generation X er børn af de metroseksuelle mænd. For dem er det helt naturligt, at mænd og kvinder går lige meget op i mode og fremtoning. 

Slaskede sweatshirts, army-stil og 70'er-hippie

00:43 Luk video

Der var lidt for enhver smag, da designere viste tøj frem til modemesse i Bellacentret i 1994. 

Der var både plads til flowerpower og hiphop på catwalken. 

Liv Barfoed, der er stylist, fortæller i det gamle nyhedsindslag, hvad man skulle gøre, hvis man ville være trendy og moderne i midten af 90'erne.

- En af tendenserne er, at vi går i militaristiske lange frakker og store pelskravede læderjakker. Det er ikke særlig hyggeligt. Det er lidt scary, fortalte hun. 

Modemesserne lever i bedste velgående. I dag er modemesserne og trendeksperterne dog langt fra alene om at diktere, hvad der er fashion. 

Det fortæller Lene Pedersen, der underviser på Via University College. Hun mener, der er sket en demokratisering af moden. 

- Alle kan i dag være med til at bestemme, hvad der er smart. Det skyldes blandt andet de sociale medier, der sørger for, at der er et meget større visuelt input fra hele verden, siger hun. 

Hvilken type brille er du?

00:46 Luk video

Det er ikke kun inden for tekstiler, at der er en mode, der kommer og går.

I løbet af de seneste 30 år har TVMIDTVEST også kigget på brillemoden. 

I 90'erne var det populært med smalle, ovale briller, der havde et diskret stel. I 00'erne skulle brillen være helt simpel og rektangulær, mens andre gav den fuld skrald med farverige eller store stel.

Og hvem husker ikke de store sorte nåsåer-briller fra slutningen af 10'erne?

I et indslag fra 2000 får vi en gennemgang af tre typer, der går efter nogle meget forskellige briller.

Prisen for indslagets hurtigste brille går dog til studieværten. 

Lækre brune farver og kunstig pels

00:43 Luk video

I 2001 var det slut med de blide pasteller. Nu skulle kvinderne gå i varme farver - meget gerne lilla eller brun. 

Kunne man finde noget tøj med tern, var det et hit. Det samme gjaldt trøjer med kunstig pels på krave eller ærmer.

Det var rigtig vigtigt at udstråle luksus, og det gjorde man bedst med perler, glitter og pelsdetaljer.

Der var også noget til den rå kvinde. Hun kunne give den gas med hullede nylonstrømper, kunstigt skind og kæder.

De nittede bælter, der blev en stor trend i starten af 00'erne, var også en tur på catwalken. 

Mandestrømpebukser og træskostøvler

01:05 Luk video

Der har været mange ting i vores klædeskabe gennem tiden, som vi i dag undrer os noget over. 

Men det var ikke alt, vi bed på. 

I midten af 00'erne ville en iværkætter have mænd til at gå i strømpebukser i stedet for lange underbukser. De er nemlig meget mere praktiske og behagelige at have på. 

Den idé var en tøjsælger i Holstebro ikke særlig varm på. Han nægtede at tro på, det ville lykkedes, selvom sælgerens håndværker-mand sagde god for strømpebuksen.

Et minde fra 70'erne dukkede også op på de danske skohylder i 00'erne. Det var træskostøvlen, der bliver produceret af Ikast-virksomheden Sanita.

I 2005 fortalte virksomheden, at støvlen var populær igen og blev solgt i butikker i London og København.

Midt- og vestjyderne var dog ikke umiddelbart begejstrede for idéen. 

Ifølge Sanita har træskostøvlen ikke nydt den helt store udbredelse i Danmark over de senere år. Men Sanita har solgt og sælger stadigvæk rigtig mange træskostøvler rundt omkring i Europa og USA.