Avis: Riis smidt af holdet

Avis: Riis smidt af holdet

Ifølge BT er Bjarne Riis blevet suspenderet fra Tinkoff-Saxo.

Det er den russiske ejer, Oleg Tinkov, der har valgt at smide Bjarne Riis af Tinkoff-Saxo holdet.

Rytterne på Tinkoff-Saxo og de ansatte skulle ifølge BT have fået beskeden i en mail fra Oleg Tinkovs administrerende direktør, Stefano Feltrin. Her stod der, at Riis officielt var "suspenderet."

Det skulle være dårlige resultater, der har fået den russiske ejer til at smide Ørnen fra Herning af holdet. Bjarne Riis var heller ikke til stede under søndagens klassiker Milano-Saremo.

Hverken Bjarne Riis eller Oleg Tinkov har kommenteret på historien.