Avis: Martin Merrild formandskandidat

Den tidligere Struerborgmester, Martin Merrild, er igen kandidat til posten som formand for Landbrug og Fødevarer, skriver avisen Effektivt Landbrug.

Martin_Merrild.jpg

I løbet af kort tid vil den vestjyske minkavler og fjerkræproducent få det blå stempel fra en magtfuld række af lokale folkevalgte fra stort set hele Jylland, erfarer avisen Effektivt Landbrug.

Martin Merrild var også kandidat, da Niels Jørgen Pedersen stillede op ved det seneste formandsvalg i Landbrug & Fødevarer. Han tabte imidlertid valget til Niels Jørgen Pedersen, der for nogle uger siden overraskende valgte at trække sig fra posten på grund af en skulderskade, han havde pådraget sig på gården i Thy.

Indtilvidere er det kun den nuværende næstformand Henrik Frandsen, der officielt har meldt sit kandidatur til posten som landbrugsboss.

Martin Merrild er formand i Det Danske Fjerkræråd og han er i øjeblikket i Napoli til generalforsamling i den europæiske fjerkærindustri. Han vil i dag ikke bekræfte om han stiller op som formand.