Auri stopper i Viborg FF

Cheftræneren bekræfter, at han stopper i Viborg FF ved årsskiftet. Ifølge Ekstra Bladet risikerer han en fyreseddel allerede til sommer.

140515Auri5.jpg

Auri Skarbalius er snart fortid i Viborg FF.

Cheftræneren, der netop har ført klubben tilbage til superligaen, bekræfter over for TV MIDTVEST, at han stopper i klubben, når hans kontrakt udløber ved årskiftet.

Han siger, at der er tale om hans egen beslutning, men ønsker ikke at uddybe det nærmere.

Ekstra Bladet skriver torsdag, at klubben overvejer at fyre cheftræneren allerede til sommer, så en ny mand får ansvaret, når superligasæsonen går i gang.

Den oplysning har Auri Skarbalius ingen kommentarer til, og klubben ønsker heller ikke at kommentere avisens oplysninger over for TV MIDTVEST.

Ekstra Bladet skriver, at Lars Olsen og Ove Pedersen er favoritter til at overtage trænerjobbet i Viborg.

1:46
Når cheftræner, Auri Skarbalius', kontrakt udløber til vinter, er han fortid i Viborg FF.