Atter færger til Norge

Hanstholm får nu igen en færgeforbindelse til Kristiansand i Norge allerede fra 2. januar.

Thy_Ferries001.jpg

Thy Ferries har fået tilført ekstra kapital på 2,75 millioner kroner og sammen med de 1,5 millioner der var tilbage i selskabet, er der nu økonomisk grundlag for at chartre en fragtfærge. Det var også sidste chance for Thy Ferries, der ellers stod til at blive likvideret på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften.

Det er godsfærgen "Clara Express" der ejes af Express Shipping i Frederikshavn, der skal sejle på ruten. Det 38 år gamle skib har sidst sejlet mellem Skotland og Shetlandsøerne, skriver Nordjyske.