Atomaffald - nej tak

Ny forening kæmper mod depot til atomaffald i Skive - med atomtønder ved indfaldsvejene til Skive.

Den nye forening, der kalder sig Morads - Foreningen Mod radioaktivt affald i Skive Vest - har sit udspring i Brøndum Hvidbjerg Borgerforening. Morads holder stiftende generalforsamling den 14. juni.

Formålet er at forhindre, at der kommer til at ligge et depot med 5000 kubikmeter atomaffald i nabolaget.

- I hele sin grundvold er det en forkert tanke at tro, at fordi man graver noget ned, så klarer naturen resten. Det har vi eksempler på i historien, at det ikke er måden at gøre det på, siger Anders Rask, der er formand for foreningen Morads.

I 2003 besluttede folketinget at radioaktivt affald fra forsøgsstationen Risø skal deponeres. Skive, Thise og Thyholm er de steder her i landsdelen der er i spil til at huse depotet.

 

02:05 Luk video